Forårs-lejr 13.marts til 15.marts
Når solen begynder at skinne lidt mere og dagene bliver lysere, kommer længslen efter vores dejlige lejr frem hos en rigtig KFUM’er. En weekendtur i foråret er derfor en årlig tilbagevendende begivenhed i KFUM Kbh Håndbold. Der er altid masser af sjov, hygge, spas og ballade, når lejren åbner for vores spillere fra U9, U11, U13 og U15. Så der bliver fuld fart på hele weekenden.
Forårs-lejren bliver afholdt på vores egen lejr i Jægerspris. Lejren ligger op til skoven og giver os gode muligheder for skovlege. Vi laver også boldspil, forhindringsløb, aftenunderholdning og hvem ved – også lidt natte(u)hygge. Vores lejr har to sovesale, en spisestue og en pejsestue, så skulle vejret tvinge os indenfor, er der også masser af aktiviteter og udfordringer at tage fat på dér. Hvis der er et par spillere som skal hjem og spille kamp, sørger vi for, at det kan lade sig gøre.
Da Forårs-lejren i år ikke afholdes i Fastelavnsweekenden, springer vi Fastelavnstemaet med tøndeslagning og udklædning over. Men der skal nok blive MASSER af andre festlige og skøre indslag i løbet af weekenden.
Betaling og tilmelding skal ske på www.kfumhaandbold.dk – Arrangementer, Tilmeld Arrangement
Prisen er 350,- kr.
Vi har plads til 24 drenge og 24 piger så tilmelding er efter først til mølle princippet.
Sidste tilmeldingsfrist er 6. marts.
Vi håber at forældre har lyst til at sørge for transport. Vi mødes på lejren den 13/3 klokken ca. 18, og vi kører fra lejren den 15/3 klokken 12.
Vi glæder os til at se jer alle sammen
Vibeke Schmidt 20 85 85 77
Maiken Sørensen 20 97 46 24
Henrik Persson 28 87 05 13