Dagbog Fredag 11/7
Kære Dagbog
Det er lørdag morgen tidlig og jeg sidder her med en kop nybrygget kaffe og ser ud over fjorden. Her er stille. Meget stille… men det blev også lidt sent i går aftes. Og lysten til at stå op er måske heller ikke den største. Der er jo kun tilbage at rydde op og sige farvel. Og hvem har lyst til det efter sådan en skøn uge sammen med verdens bedste?
Hvorfor jeg først skriver nu, og ikke i går? Ja ja… jeg ved det jo godt!! Lejrchef Emeritus HAVDE jo advaret mig inden ugen startede: Sørg nu for at få skrevet den sidste dagbog før festen for alvor går i gang, for når først musikken spiller, smutter tiden fra dig. Det gjorde den - altså smuttede. Han ved nu et og andet ham den gamle. Mon jeg nogensinde kommer til at nå ham til sokkeholderne?
Nå, men selvom jeg lige nu er lidt trist over at sommerlejren nærmer sig sin ende, så havde vi jo faktisk endnu en forrygende dag i går! Vil du ikke hellere høre om det, end mit sentimentale pladder?
Det var LilleP, som var dagleder. Og det var rigtig skønt, for så blev alle vækket med musik i trillebøren rundt på hele lejren. Trætheden blæste væk og smilene var store, da vi mødtes til morgenmad på terrassen. Sig god morgen kan noget særligt, når man er en lejrrotte.
Efter tjanserne skulle vi alle på Safari – altså Foto-safari ledet af Safari-Game-Masteren Lena. Foto-safari er en ny leg, der formentlig meget snart bliver endnu en af de legendariske. Den handler om, at grupperne på to forud bestemte områder skulle finde og tage billeder af en masse oplistede ting indenfor en bestemt tid. Legen blev ledet via telefonen, og undervejs blev der opsat bonus-opgaver, som grupperne selv kunne vælge, om de ville løse eller ej. Man skulle nemlig sørge for at holde tiden, ellers blev der tildelt minuspoint til kontoen. Jeg var selv blevet placeret i kontroltårnet, hvor vi havde frygtelig travlt med at modtage de mange billeder og krydse af i vores store skemaer, så pointene kunne tildeles på retfærdig vis.
Efter frokosten var der endnu et højdepunkt i vente på ugen. Mickael havde nemlig indgået et fuldstændig vanvittigt væddemål med Amalie om spisning og betaling af 3 kæmpe is. Det vanvittige gik på, at det ikke var en ligelig fordeling af mængden af is de to skulle spise. Mickael skulle spise 2 is, og Amalie kun 1. Hvem mon af de to er den meste rutinerede lejrrotte? Man kan have sine tvivl. Nå, men enden på den lange historie blev, at Mickael med moralsk opbakning fra alle U15 drenge samt Viggo, med en kraftanstrengelse af de mindeværdige fik kæmpet sig gennem de 2 is, så Amalie skulle betale de i alt 3 store is. Kæmpe tillykke til Mickael! Jeg må ikke fortælle dig, at Mickael sprang desserten over om aftenen (Hjemmelavet isbombe). Til gengæld må jeg godt fortælle, at han fik det bedre i løbet af de følgende timer.
Da Mickael og hans følge endelig ankom tilbage på lejren, var alle i fuld sving med forberedelserne til eftermiddagens og aftenens store afslutnings-tema. Man kunne se en masse ternede skjorter med cowboyhatte, fletninger og ridestøvler i gang med at sætte en rodeo-arena op, og nede i græsset løb 2 vilde køer rundt og øvede sig i at brøle. Man skimtede guld i sandet ved køkkenet og nede på fodboldbanen lå de store traktor-dæk (cirka) der kun ventede på at blive trukket af stærke cowboys. På flagbakken kunne man skimte Tuco lade sine vandpistoler til musikken af ”Den Gode, den onde og den grusomme”, og mange andre spændende ting var ved at blive bygget op rundt omkring.
På slaget 15.47 gik Sherif LilleP på køkkenterrassen og introducerede grupperne for aftenens store fest-tema og herfra var Lejren omdannet til The Wild West nærmest lige til den lyse morgen (eller i hvert fald til den mørke nat). Grupperne kastede sig ud i Sommerlejrens sidste konkurrencer og bagefter stod den på bad, Western middag, Linedance instrueret af Fru StoreP, der var særlig indkaldt til formålet og herefter musik og bålhygge.
Fantastisk afslutning på en fantastisk uge. Kan du nu forstå, hvorfor jeg ikke nåede at skrive i går aftes?
Kære dagbog. Pas godt på dig selv til vi ses til næste år. Jeg håber, du vil gøre mig en tjeneste og takke vores helt fantastiske leder-crew, hvis du skulle støde på dem i løbet af sommeren.
Tusind, tusind tak:
Aabel – Maiken – Jonas -Roy – Gustav – Lars – Amalie – Bo – Kriegel – Patrick – Lena – Kåre – Persson - Lille P – Mickael – Kristine – Steen
I er uden sammenligning de bedste repræsentanter for frivillighedens Danmark.
********************
Dagbog Torsdag 10/7
Kære Dagbog
Åhh hvor gjorde det godt at få sovet lidt længere! Der var ekstraordinært roligt i morges på hele sommerlejren, for vi trængte alle sammen til at hvile ud efter nattens oplevelser i skoven. Og det var også tydeligt, at missionen var blevet fordøjet og evalueret i løbet af nattens ro… Lå der virkelig en mand og sov på Kajshøj? Og var der virkelig en patrulje på Fasangårds alle, eller var der lyset fra lejrens gule bygning, der forsinkede gruppe5? Disse overvejelser og mange flere blev vendt en ekstra gang ved den drypvise morgenmad, der gjorde os alle godt.
Men da morgenmaden var indtaget, og alle vågnet (i omvendt rækkefølge) var energien og kampiveren tilbage hos alle lejrrotter. Og det var vigtigt, for nu kastede vi os ud i en Faneleg på området, der sagde Spar To. Drenge og piger, unge og gamle, store og små kæmpede sig gennem hele 4 drabelige slag om den røde og den lilla fane under kyndig ledelse af Maiken. Lena, der havde fået midtbanen for det røde hold, lavede et raid af de store og fangede Theodor inden de begge opdagede, at de var på samme hold. Men ellers var taktikken nogenlunde fornuftigt lagt hos både rød og lilla. Det betød, at hver en hale skulle der kæmpes om, og her gik hverken små eller store af vejen for en drabelig fight. Heldigvis var der orange observatører til at styre, at reglerne blev overholdt.
Da kampene sluttede og freden blev genoprettet, fik vi alle genetableret væskebalancen ved vanddepotet på terrassen, for solen var begyndt at stå højt på himlen. Og det var jo heldigt, for lige præcis i dag var dagen, hvor vi skulle til stranden!!
Frokosten blev derfor slugt i en fart, så vi kunne komme ind og få pakket badetøjet. Og her er det slet ikke værd at nævne, at ikke alle havde forstået, at når Maiken sagde ”Gå ind og pak dit badetøj” så betød det også at håndklædet skulle med i tasken… Men ingen nævnt, ingen glemt. Alt lykkes jo som bekendt i en gasovn, og heldigvis var der andre muligheder for at tørre sig efter badeturen.
Kære gamle ven... Synet af 45 store og små i en lang cykelrække gennem skoven er et syn jeg har glædet mig så usigelig meget til de seneste år, og forventningen til saltvandet blev da også større og større som Slottet blev passeret og vi kunne høre bølgeskvulpene. Hele eftermiddagen blev brugt i det skønne vand, og glæden var stor hos os alle.
Hjemvejen gik gennem byen, så vi kunne gøre stop ved ishuset. Ikke så ringe, for badeturen havde gjort os lækker-sultne. Man kunne måske mene, at det var uheldig timing, for Steen og Kristine ventede med den mest lækre ris-taffel derhjemme, men ved du hvad kære ven… Heroppe er appetitten bare en anden, og hvem kan ikke kaste 2 portioner ristaffel i maven ovenpå en Danner is?
Aftenens aktivitet var Cykelbingo i skoven. Gruppernes bingoplader skulle udfyldes og lederne (med numrene) skulle findes. Det gav anledning til mange ræs rundt på skovvejene, for ikke alle ledere var lige lette at finde og fange… Bo foreslog Gruppe 2, at de skulle gå ned af Højmose Kongevej og sige Kuk kuk… om det hjalp dem til at finde de sidste ledere, kan jeg ikke røbe for dig her…
Til gengæld bliver jeg nødt til at betro dig noget andet, for Lena kom til mig lettere oprevet halvvejs gennem bingo-løbet. Hun havde kørt med Lejrchefen Emeritus, særligt omkring slottet og pludselig var det begyndt at løbe hende koldt ned ad ryggen, for hvor pokker er det egentlig at Persson ved så meget om Grevinde Danners forhold til den flotte major, og hele historien omkring halshugningen? Med kvindelist havde hun prøvet Persson af ved at runde majorens bænk og lade ham sætte sig til et portrætfoto, og her var det at rædslen toppede hos stakkels Lena. Vores tidligere lejrchef sad ualmindeligt velplaceret på majorens bænk, og en masse brikker begyndte at falde på plads. Hvor var Persson i går aftes, da det var fuldmåne? Kære Dagbog, du må ikke sige dette til en levende sjæl, men jeg er bekymret….
********************
Dagbog Onsdag 9/7
Kære Dagbog
I dag er det Wilmas fødselsdag, hurra hurra hurra!!! Lejrens yngstemand, Wilma vågnede med et spjæt fra sin madras på lederværelset, satte sig ret op med vidtåbne øjne og sagde ”Far!!! Jeg har fødselsdag!!” Og det var jo rigtigt nok. 4 år. Det var derfor oplagt, at den ellers matte (læs: trætte) stemning ved morgenmaden måtte peppes lidt op med en god fødselsdagssang. Det endte i et stort orkester med trommer, fløjter, trompeter og guitarer i skøn forening. Skoven gav genlyd og hurraråbene gjaldede. Dejlig start på dagen.
Herefter blev stemningen lidt trykket, for daglederen Gustav stillede sig saftsuseme op og sagde, at alle skulle sørge for at spise lidt ekstra til morgenmad, for han kunne ikke garantere frokosten. Den skulle nemlig tjenes til dagens første skovløb.
Grupperne måtte derfor afsted med en indkøbspose, der i løbet af skovens poster langsomt (for nogen langsommere end for andre) blev fyldt med frokost-ingredienser. Gruppe 5 med Oliver i spidsen var åbenbart blevet inspireret at gårsdagens succes ved Casino bordene, for de satsede en kvit eller dobbelt på kanden til vand for også at opnå saftevand. Er det nødvendigt at sige, at heldet ikke altid følger de tossede? Skuffelsen var i hvert fald stor, da gruppen indså, at de ikke havde noget at fylde deres drikkevand ned i….
Til gengæld var glæden stor hos Gruppe 3. De havde haft godt af en dag i går, hvor de ikke kom i skoven, og hele tiden kunne orientere sig med sommerlejrens hyggelige gule bygning i sigte, hvor end de var. De kom derfor helskindede gennem formiddagens skovløb uden at fare vild en eneste gang. Ja, ok. En enkelt gang var de off-road men det betød heldigvis ikke noget for helheden.
At nogen af grupperne fik lidt småt med frokost betød ikke det store, for eftermiddagen stod i spisningens tegn. Først måtte alle mand igen afsted til byen i Siestaen, herefter kvitterede Wilma for den flotte fødselsdagssang med 2 lækre kagemænd, og så satte eftermiddagens højdepunkt ind. Ikke enkeltstarten i Touren, men Jægerspris Lagkageløb anno 2025.
Hvad er nu et Lagkageløb? Jo, altså kære ven…. Det er lidt svært at forklare, men jeg kan da fortælle, at Arthur tjente styrtende med ludobrikker ved at få frøer i en gul spand, hvorefter han puttede dem alle sammen i begge sko, sneg sig gennem det høje græs for derefter at blive fanget og opkrævet samtlige brikker af Patrick, der stod med en gul vest og orange hat. Slutproduktet endte i 4 flotte lagkager, der blev præsenteret for – og prøvesmagt af - det stærke dommerpanel, Lena, Amalie, Mickael og Bo.
Man skulle næsten tro, at vi ikke kunne spise mere herefter, men da vi alle opdagede, at Steen og Kristine med Jonas som ekstraordinær grill-master, tændte op i grillen for at servere burgers, ville begejstringen ingen ende tage. Der blev guffet til den store guldmedalje og dagen gik på hæld.
Aftenen var simpelthen så smuk. Vindstille, klart, kun få myg. LilleP tændte op i bålet, og roen sænkede sig over os alle. Hvor er det i bund og grund skønt at sidde og bare leve sammen med verdens bedste børn og voksne.
Men HOV!!! Pludselig blev idyllen brudt, for nu kom daglederen igen og ødelagde den gode stemning. Han havde fået opsnappet. At Sommerlejren gennem flere år havde været en terrorcelle med KFUM’s frivillige ledere som stråmænd for de helt store forbrydere. Der var ikke noget at gøre! Vi måtte alle i skoven, også dem der allerede havde nattøj på og havde børstet tænder. Koden måtte findes og brydes inden det var for sent. De store udenlandske bagmænd var set patruljerende rundt i skoven, men med de rette forudsætninger burde netop dette års lejrbørn kunne løfte opgaven. De næste par timer sneg alle grupper sig rundt i den mørke skov, og da natten var faldet på, kom alle retur med løsningen på morsekoden og Camouflage farve i ansigterne.
Kære dagbog. Jeg tror, vi alle har brug for at sove længe i morgen. God nat min ven!!
********************
Dagbog Tirsdag 8/7
Kære Dagbog
I dag bredte den olympiske ånd sig i den grad blandt børn og voksne her på sommerlejren.
Efter morgenmaden indtaget i det smukkeste vejr på terrassen, var stemningen ligesom lagt, og tjanserne gik som en leg, så holdene i en fart kunne komme i gang med at designe og udforme hver deres fane til indmarchen. Og klokken 10 nul dut – med vanlig sommerlejrpræcision – gjaldede den olympiske fanfare ud over flagbakken, hvor alle de olympiske deltagere blev hyldet. Da Dannebrog var steget til tops var legene erklæret åbnet og konkurrencerne kunne begynde.
Formiddagen var hensat til de individuelle konkurrencer og her dystede atleterne i gummistøvle-længdekast, præcisions-skydning, individuel boksning, hækkeløb i str. 47 gummistøvler, skovvejs-cykling og den særlige disciplin ridebane-dressur-springning. Sportseksperterne bed specielt mærke i den store talentmasse på den olympiske ridebane, hvor mange ekvipager begejstrede publikum og overraskede de rutinerede dommere med svære detaljer udført med uhørlig elegance. Derudover satte Bertram ny olympisk rekord i gummistøvle-kast. Hele 21 meter kastede han i sit allersidste kast og tog dermed guldet. Til skovvejscyklingen fik gruppe 3 talt til utrolig mange kasser øl, da alle deltagere havde 1 minut til at køre gennem banen. Det var en taktik, der nogenlunde holdt, og de klarede derfor lige på målstregen at vinde det olympiske guld på skovvejen. I bokseringen skulle man med vandmelons-tandbeskyttere samle så mange flytte-bokse som muligt på 10 minutter, så nu er vores atleter også alle uddannede til at flytte hjemmefra…
Inden eftermiddagens holdkampe, tog de fleste atleter på en velfortjent restitutionstur til byen, hvor specielt de store drenge havde aftalt at I dag var dagen, hvor de skulle spise en Grevinde Danner is. At de alle forinden havde indtaget 5-6 kartoffel, makrel og pølsemadder ændrede ikke på begejstringen. Jeg må lige fortælle dig, kære dagbog – i tilfælde af, at du skulle have glemt det siden sidst vi var heroppe – at en Grevinde Danner is består af 3 kugler is, softice, flødebolle, guf, flødeskum og chokoladesovs…. Bertram ankom til Ishuset, da de andre drenge var halvvejs gennem deres Grevinde, men selvtilliden var åbenbart helt i top efter hans tidligere olympiske medalje i gummistøvlekast, så han tog udfordringen op, købte en Danner-is og overhalede alle drenge indenom i den kendte disciplin isspisning. Ikke engang Bo havde nogensinde set en dreng spise en Danner is så hurtigt, så han forærede simpelthen Bertram endnu en i bar begejstring. Bertram tog glædeligt imod den og nåede også at spise den færdig, før Benjamin og Buster havde fået konsumeret deres første (og eneste).
Veludhvilede ovenpå restitutionspausen – og de store is – var atleterne klar til holdkampene. Der blev dystet som gjaldt det livet!!. I holdkap i tørsvømning på det olympiske svømmestadion (tæt på den olympiske tovtrækningsbane) måtte Birk midlertidigt udgå med en skade. Om det var fordi at doping kontrollen havde ham i kikkerten er uvist, men han kom i hvert fald tilbage på sit hold efter et kort besøg hos vand og solcremes stationen. På det store atletikstadion tæt ved svømmestadion, blev der i hvert eneste heat slået olympiske rekorder i 100 meter frøhopstafet. Og på både military-polo banen og hoceky-arenaen blev publikum og officials forkælet med kampe i verdensklasse og med sand intensitet og spænding.
Den olympiske ild blev slukket ved aftensmads-tide i god ro og orden og alle atleter faldt hinanden om halsen – de drabelige kampe var fortid, og vi kunne som de bedste venner sætte os til bordene på terrassen og nyde Steen og Kristines hamburgryg med nye kartofler og grøntsager. Uuuhhhmmmm.
Som om dagen ikke havde været begivenhedsrig nok, sluttede vi alle sammen af med at besøge Jægerspris Casino. Pulsen kom op igen, og der blev spillet på alle de fantastiske spilleborde med et engagement af de sjældne. Selv Ludomani-terapeuten Maiken lod sig rive med, da hendes gruppe til slut på aftenen lagde 1000 Jægerspris dollars på sort. Alle havde en fest og aftenen forløb lige efter Jægersprisbogen. Eller næsten….. Mickael måtte i al diskretion fjerne en suspekt person fra Casinoet, da der var blevet observeret falske penge på et af spillebordene. Men det er en af de ting, vi holder lidt under radaren. Aftenen sluttede med den store finale i hestevæddeløbet på køkkenterrassen med storfavoritten Prutgøgen, i år med Benjamin som Jockey, som den store vinder.
Kære dagbog. Kan det blive meget bedre?
********************
Dagbog Mandag 7/7
Kære Dagbog
Vi vågnede til et kæmpemæssigt regnvejr! Så voldsomt, at nedløbsrørene og afløbene havde svært ved at følge med. Uha uha. Hele programmet blev derfor rykket ca. 20 minutter så vi kunne vente på det gode vejr (det var IKKE fordi vi havde glemt at sende en kurer efter de 10 franskbrød hos bageren).
Men så kom det også – altså både brødene og det gode vejr, og herfra har vi ikke tænkt os at kigge tilbage.
Formiddagen stod på et herligt og traditionelt skovløb på cykel rundt i … ja altså skoven. Her stiftede vi bekendtskab med discipliner som ringridning, Stigegolf, Kims Leg de Luxe, Brik-igennem-bane-stafet og Gæt-en-sang, og udover at vi fandt ud af, at hver fugl synger med sit næb, så gjorde vi også en opdagelse, der blev gennemgående for dagen, nemlig at Gruppe 3’s evner udi kortlæsningens svære kunst mangler en lille smule træning.
Frokosten blev i dag indtaget i det smukkeste solskin udendørs på terrassen, og i dag måtte der ingen kontrameldinger til. Det er simpelthen den skønneste spisestue på jord, og selvom Steen og Kristine havde opgraderet antallet af rugbrød og varme leverpostej’er, så formåede vi alligevel næsten at tømme alle fade. Man bliver godt sulten af luften på en sommerlejr, og efter 6-8 skiver rugbrød pr. mand var alle herefter klar til at toppe med den daglige dosis is fra byen.
Efter Siestaen rykkede Doktor Pjuskebusk ind på Sommerlejren og vi måtte igen i skoven. Denne gang til fods. Vi skulle hjælpe ham med at gætte og tegne en lort, bygge det højeste tårn, finde insekter i skoven og en masse andet sjov. Gustav, der stod for insekt-jagten gav ekstra point, hvis man kunne navnet på de fundne kryb. Han fik dog sin sag for, da han skulle vurdere, om Birk havde ret i at have fundet en Pholcus phalangioides. Her var Birks viden tydeligvis stærkere end Gustavs. På Restaurant ”Lena og Vibeke”, hvor der blev serveret højtbelagt smørrebrød, var vi tæt på at skulle ringe 112, da Halfdan fik bidt Lejrchefen i fingeren i sin sult efter endnu mere lækker mad. Det skal dog siges til Halfdans forsvar, at han havde bind for øjnene og at fingeren jo ikke havde behøvet at være så længe om at give ham maden i munden.
Aftensmadens 11 kg. lækre svinemørbrad med pikantost, svampesovs, ris og en fantastisk salatblanding blev indtaget, slugt, nydt, skovlet, spist på terrassen og freden sænkede sig for en stund over den efterhånden trætte gruppe af børn og voksne. Freden varede dog kort, for vi sluttede dagen med et brag af en leg. En ny version af Toldere og Smuglere, langt ude i skoven og med et point-system som kun Bo, Mickael og LilleP forstod. Ja, i begyndelsen var det vist også kun dem der forstod reglerne, men da vi kom i gang, nåede selv Lejrchefen at fange pointen. Er du dog klar over, hvor svært det er at finde en korkprop i skovbunden? Måske det var derfor den gav 500 point. Men mens mørket sænkede sig, udkæmpede tolderne og ikke mindst smuglerne de drabeligste kampe. Hvem der vandt? Ja, det er jo så inderligt ligegyldigt for som Uffe sagde til Gustav i eftermiddags, da de opfandt deres hjemmelavede version af et Kongespil: ” Vi skal ikke være kede af det – det er jo bare for sjov”.
Kære dagbog – vi ses i morgen.
********************
Dagbog Søndag 6/7
Kære Dagbog.
Første hele dag på årets sommerlejr – og sikke en dag!
Den startede med, at lejrchefens gruppe, nemlig gruppe 5 skulle lave morgenmad – Så er man ligesom i gang. Bagefter morgenmaden var der tjanser, hvor der blev vasket og fejet til den store guldmedalje på hele lejren. Halfdan var lidt fortørnet over, at man også skulle tørre vandet op fra gulvet, efter han havde vasket det, men købte dog argumentet, at han var den bedste til opgaven.
Efter tjanserne var der Ryst-sammen-leg på området. Her var grupperne igennem en masse strabadser lige fra at skyde torpedoer mod de andres grupper til at vikle kuglerne fra stigegolf fra hinanden med 1 hånd og lave gæt og grimasser under temaet ”Sommer”. Som afslutning var der gemmeleg. Alle ledere gemte sig og grupperne skulle derefter finde dem. Nogle ledere havde gemt sig strategisk smart, som for eksempel StoreP, der tog sig en halv time på langs i sin seng, og andre havde valgt et mindre behageligt sted, så som gulvet i skraldeskuret. Panikken bredte sig, da Aabel efter legens afslutning fortsat manglede og det gik op for os, at låsen på hans gemmested, nemlig leder-toilettet – var gået i baglås. Lars måtte rykke ud med den store værktøjskasse, så Aabel igen kunne gå frit omkring.
Til frokost fik vi endnu en udfordring. Vejret var smukt og daglederen Jonas var derfor ikke i tvivl om at vi skulle spise udendørs. Næppe var alle bænket og med mad på tallerkenerne, da regnen pludselig begyndte at tromme ned i skålen med makrel i tomat…. Godt at have en dagleder med modet til de svære beslutninger: ”Vi rykker ind”!! Og alle spurtede ind som gjaldt det vores overlevelse – hvilket det jo på sin vis også gjorde. Alt den spurten frem og tilbage fik appetitten endnu mere frem, og alle fade blev tømt.
I siestaen var der tur til byen, hvor Poulsens is blev spist med stor nydelse -nu var det jo også næsten en time siden, vi havde spist frokost. Nogen af de mere økonomisk bevidste smuttede i 365Discount. Men fælles for alle var, at vi fik fyldt sukkerdepoterne.
Eftermiddagens leg hed Skovstratego. Gruppe 2&4 spillede sammen mod Gruppe 3&5, og lad os bare slå fast: Det var krigsførelse på den helt store klinge. 3 slag blev slået, og det var bestemt ikke for tøsedrenge (m/k). I sidste slag fandt Gruppe 3&5 Benjamin siddende 4 meter over jorden i et træ. Det kunne jo kun betyde én ting, nemlig at han var fanen!! Gruppe 3&5 forsøgte på alle mulige måder at hoppe op efter ham, men selv ikke Aabel (der ellers er uddannet klatre-instruktør… pyh…) eller Bo kunne hoppe så højt. Til slut måtte de hente et reb så de kunne rappelle sig op efter den storskrydende Benjamin, mens resten af holdet holdt de øvrige modstandere på afstand. Da det endelig lykkedes, viste det sig, at Benjamin var bombe, så Bo døde, og Arthur som var den virkelige fane, sneg sig fortsat omkring alene i skoven for ingen holdt øje med ham… Meget snedigt!! Theodor gennemskuede i øvrigt hurtigt lederne i denne leg, idet han spurgte mig om vi ikke er så glade for at tabe…. Tabe!! I krig??? Næh nej!
Til aftensmad tømte vi igen fadene. 11 kg. kylling i knap 150 tortillaer med ris, majs, salat og rød peber. Jo tak!! Vi bliver kræset godt for.
Aftenens underholdning var en hæsblæsende omgang stormester, hvor vi til lejligheden havde fået oprettet en Gruppe 1 bestående udelukkende af veloplagte ledere.
Grupperne blev udfordret i at tegne deres næse, at gemme en orange hat uden at Stormesteren kunne finde den, at spise en hel roulade på tid og meget andet skægt. Alt sammen var ledet i fineste stil af Bo. Hvem der vandt konkurrencen? Ja, det kan jeg ikke røbe, for det bliver først offentliggjort til morgenmaden i morgen.
Kære dagbog – vi tales ved i morgen. Tak for en forrygende dag med verdens bedste børn og voksne.
********************
Dagbog Lørdag 5/7
Kære Dagbog
Er det virkelig dig? Hold da op, hvor er det længe siden!! Jeg troede helt du havde svigtet os? Efter 4 år - FIRE år, så sidder du bare der og venter på mine betroede tanker. Du ligner dig selv Ja, ok…. det gør jeg måske ikke. Du er vant til at Lejrchefen er ham den gamle alvidende og alt-kunnende – Nu er Sommerlejren blevet ”moderne”. Jeg har skiftet køn, alder og niveau af kundskaber, men lejrchef er jeg nu stadig, så mon ikke vi skal finde ud af det, vi 2? (og ham den gamle er i øvrigt med som min stærkeste konsulent og backup – det kan være du får mødt ham i løbet af ugen.
Vi er i år 29 børn, 15 ledere og så ikke at forglemme: Steen og Kristine i køkkenet. Børnene blev kørt hertil af deres søde forældre, og efter velkomsten skulle vi i skoven til Slotsparken, for mange havde trænet til at hoppe over åen. Inden havde vi dog en officiel indvielse af 2 smukke kunstværker, nemlig 2 udsigtsbænke – skænket af Gustav. Disse 2 kunstværker har nu fået officielle navne. Jo jo… Så nu har Jægerspris skov både en ”Majorens Bænk”, en ”Gustav’s bænk” og en ”Gustav’s reserve-bænk”.
Slotsturen gik så fint så fint… Ja, man kan jo godt sige, at den ikke smadrede vores budget. Ingen turde hoppe over den 5½ meter brede å (Noget godt er der da kommet ud af det voldsomme regnvejr på det sidste). Til gengæld Stødte vi på en større gruppe amerikanere, der var tæt på at kræve oversættelse af det gode gamle sandfærdige eventyr om Grevinde Danner og den hovedløse major. De påkaldte sig at være efterkommere fra selveste Grevinden og troede, at de af den grund var i familie med StoreP. Det krævede alt for mange engelskkundskaber at udrede trådene, og amerikanerne gav op og fortrak, da eventyret som sædvanligt blev fortalt på dansk.
Efter at vi var vel tilbage på Sommerlejren, fik vi endelig smidt forældrene hjem, så lejren for alvor kunne begynde. Og det gjorde den med en drabelig Høvdingebold turnering, hvor lederne gjorde deres til, at Roy som spillende dommer havde nok at se til.
Efter den traditionelle – og helt fantastiske Pasta Bolognese til aftensmad fra Steen og Kristine, var der skarp lederunderholdning ved Jonas og Kåre. Jeg kan desværre ikke røbe her, hvad der foregik, men jeg kan da fortælle, at vi nu har både 4 nye atleter til det danske Bobslædehold, samt 3 nyuddannede piloter udi natteflyvningens svære kunst.
Inden sengetid havde de store drenge lidt vanskeligheder med at slå Leo’s og Oliver’s telt op. De kæmpede en del, og flere forlod scenen i frustration for at spise kage i stedet. Først da Roy kom til og forklarede dem lidt om telte, og at stængerne har forskellig længde af en årsag, løste problemerne sig og freden sænkede sig over flagbakken.
Køre dagbog – hold op hvor jeg glæder mig til at fortælle mere i morgen.